Sunnudagsins framsýningartúrur byrjaði við framsýningini SVART OG REYTT, sum eg sjálv havi sett saman í Steinprenti og tí var tað við einum ferili av sorgblídni, eg sá ta fyrstu myndina, eina reyða sluppmynd hjá Tóroddi Poulsen, verða tikna niður sum fyrsta tekin um, at henda framsýningin nú er at enda komin.
Framsýningin hjá Kari, Anniku og Duritu fungerar væl í Smiðjuni í Lítluvík, sum er ein sera væl hóskandi framsýningarkarmur hjá fegnum amatørum. Sum øll munnu vita, kemur orðið amatør av latínska orðinum amare, sum merkir at elska og sostatt skuldi hetta heitið ikki verið tað ringasta at fingið; listaelskari. Kari málar náttúrumyndir við t.d. smálombum, meðan figurarnir hjá Duritu stundum hava ein heldur ófrættakendan dám. Annika er helst tann royndasta av damunum og hennara myndir sýna í støðum listarliga dýpd. Hennara myndir eru ofta skemtiligar, samansettar kollasjur av myndum og orðum.
Listaskálin er størri og glæsiligari enn Smiðjan, men ikki er hann hóskandi karmur kring amatørlist. Á Várframsýningini 2010 heldur ruddiliga og luftiga rákið frá seinastu árunum fram. Bert seytjan verk eru við á framsýningini og hóast summi teirra eru stór í vavi, sker hvíti tómleikin í eygu áskoðarans. Myndirnar hjá Silju Strøm eru góðar, introvertar og poetiskar. Hennara álvarsligu, stóroygdu menniskjadjór tykjast so einsamøll og avbyrgd í teirra hvíta kulda. Skitsutekningarnar hjá Bárði Oskarsson eru somuleiðis góðar og hansara verur tykjast einsamallar á sama hátt og tær hjá Silju. Hansara blýantsskitsur eru teknaðar á stórar pappírsrullur, sum liggja forslongdar á einum borðið. Hetta hevur helst við illa gjøgnumførda framsýningarevnið "open source" at gera, men tað er ørkymlandi fyri áskoðaran, sum ikki sær myndirnar ordiliga.
Stóri oljumálningurin hjá Eyðuni av Reyni stingur seg burtur úr heildini sum ein skuggakend viðmerking til føroysku listahevdina, sum tann heldur enn ikki hjálparleysa málningainstallatiónin hjá Kára Svensson helst eisini roynir at kommentera. Rannvá Mortensen hevur eina mynd við á framsýningini, ið tykist øðrvísi í mun til tað, hon plagar at gera. Hetta er ein stór, abstrakt, ekspressiv og pastos lýsing av nervaskipanini, sum minnir eitt sindur um Pollock, men sum tó ikki er merkt av mentala frælsinum og djørvu nýhugsanini, sum altíð fylgdi amerikanska flogvitinum.
Videoinstallatiónin hjá Inga Joensen er eins áhugaverd sum at stinga tunguna út gjøgnum vindeygað. Einfaldar videoinstallatiónir kunnu vera serstakliga góðar, men hetta pappírspettið, sum liggur og skvatlar í einum dunnuhyli hevur so lítið uppá seg listarliga sæð, at eg ivist í, um eg ikki havi sæð tað áður sum millumsending í sjónvarpinum. Tað sama er galdandi fyri verkið hjá Edvardi Fuglø "Færøknust", sum heilt einfalt ikki er borið av einum nóg góðum hugskotið, ið er neyðuga grundarlagið undir einum konseptlistaverki. Unn Joensen hevur verið ein mangan herligur jokari á fleiri framsýningum, við verkum, sum í hvussu so er ongantíð hava manglað kant. Hennara nýggja verk "All inclusive" er ein speisk viðmerking til sofalistina, men onkursvegna er tað sum um tú hevur sæð hetta verkið áður, kanska av tí, at tað tykist so ómetaliga sjálvsagt. Ole Wich hevur við eini samanseting millum digital foto og myndafragment gjørt eitt verk við heitinum "Panorama", sum kanska hevði riggað fínt á eini skúlaframsýning, ið møguliga eisini hevði verið lærurík, men sum als ikki hóskar í einum tjóðlistasavni. Hetta er sum heild galdandi fyri ársins várframsýning, ið neyvan hevur verið á so lágum støði áður og sum minnir um Ólavsøkuframsýningina fyrr í tíðini, bara uttan tey góðu verkini.
Det er karakteristisk for Kinna Poulsen at hun for det første er voldsom partisk og for det andet ikke er særlig god til at opfatte anden slags kunst end det, der hænger på en væg. På begge måder hænger hun derfor fast i den udvandede færøske malertradition ligesom som desværre mange andre. Man kan sige, at heller ikke hun er kommet op af sofaen erkendelsesmæssigt set.
ReplyDeletePå den baggrund er det en fornøjelse at læse ovenstående anmeldelse. Den bekræftiger endnu engang at Kinna Poulsena anmeldelser skal tages med et meget stort forbehold, fordi man skal altid skal indregne hendes snævre kunsthorisont og hendes dybe afhængighed af den lukkede og selvsupplerende kunstgruppe på Skipasmiðjan.
Det, som Føroya Myndlistafólks forårsudstilling står for, er hovedsagelig en afsøgning af det færøske kunstlandskab for nye tendenser og så også at vise medlemmernes værker. Dette sigte mener vi i Føroya Myndlistafólk er en nødvendig aktivitet i en kulturturbulent tid. Derfor fører vi traditionen med Várframsýningin videre og påtager os gerne det ansvar at vove pelsen hvert forår med en udstilling der er afhængig af det aktuelle værkudbud blandt etablerede og kommende kunstnere på Færøerne.
Det er helt fint at kunstnere slutter sig sammen og skaber sin egen udstillingsramme om deres værker. Der er reelt set ingen modsætning mellem kunstgruppen på Skipasmiðjan og Føroya Myndlistafólk anden end den Kinna og denne kunstgruppe selv skaber. Føroya Myndlistafólk arbejder principielt med alle færøske billedkunstneres interesser.
Med hensyn til Kinna Poulsens gentagne påstande om hvad hun synes passer ind på et nationalmuseum er det interessant at lægge mærke til at hun ikke forstår at skelne mellem Føroya Listasavn, der er det egentlige museum med den faste samling og udstilling, og så lokalet til skiftende udstillinger i den gamle Listaskáli.
Alt efter hvordan man definerer institutionens opgaver, så er det efter min mening klart, at udover at sikre kulturarven indenfor færøsk kunst, så er det også naturligt at opfordre til og tillade eksperimenter indenfor institutionens rammer, for den bør arbejde lige så meget med sin nutid og fremtid, som med sin fortid.
Så når Kinna Poulsen højtstemt bruger ordet "tjóðlistasavn", så er det en retorik, der dækker over en fastgroet påstand om at et nationalmuseum kun skal fremvise kanoniseret kunst og sandelig ikke skal vove at fremvise eksperimenter og kunstværker der ikke kan måle sig med de højeste kvalitetskrav.
Hvis det princip havde været fulgt igennem Listaskálin historie, så havde det set sort ud for den gruppe der i dag har Kinna Poulsen som bannerfører. Jeg er så gammel så jeg kan tydeligt erindre hvor meget skrammel flere medlemmerne af denne gruppe har udstillet i Listaskálin gennem tiden.
Grunden til at Kinna Poulsen bruger denne retorik er, at hun tuder som de gamle grumme ulve hun er iblandt. For ikke særlig mange år siden, da hun var ved at etablere sig som kunstkender stod hun på en kulturkonference i Norðurlandahúsinum og plæderede for at den unge færøske kunst skulle promoveres. Det er netop det Føroya Myndlistafólk gør med Várframsýningin.
Kinna Poulsen har selvfølgelig skiftet standpunkt fordi hun nu er adopteret af de gamle sure mænd på Skipasmiðjan. I den stående strid om status og ressourcer i den færøske kunstverden skal denne gruppe helst bruge personer med en kunsthistorisk uddannelse som skjalkeskjul for deres magtkamp.
Kinna Poulsen problem er, at nu kan ingen bruge hende som fagpolitisk kommentar, fordi hun ikke formår at hæve sig op over magtkampene i den færøske kunstverden, men nu er indsyltet i alle mulige hensyn for at tækkes en fraktion af den færøske kunstverden
---
Og så til slut lige et par spørgsmål til Kinna om mit værk "Panorama":
Hvilke motiver viste den digitale fotoramme?
Hvilket ord var skrevet i værket?
Hvilken sammenhæng er der mellem Unn Joensens værk, Edward Fugløs værk og mit værk på det visuelle og på det metaforiske plan?
Hvis du ikke har gjort dig disse overvejelser, så har du ikke set værket.
Ole Wich!!! Hattar klæðir tær ikki.... Tú tosar um persónlig álop og vísir her, at tú liggur fremst innan persónlig álop... Ógvuliga lágt...!!!
ReplyDeleteListasavn Føroya er ikki eitt autoriserað Listasavn longur, tí leiðslan ikki hevur listarfakliga bakgrund.... Hettar nívir meg, og vildi tú Føroyum tað gott, so samarbeiddi tú ikki við Helga Fossadal... Tað er tín egna skyld at eg nú eri vorðin ill.
Ole Wich tolir ikki kritikk. Kinna hevur rakt seymin á høvdið. Tí øsir hann seg og letur orðagallið flóta. Hann er so við og við vorðin eitt tað skemtiligasta fyribrigdi í Føroyum
ReplyDelete